torsdag den 31. maj 2012

Skønne Lerberg og detaljernes skønhed

En ting jeg absolut ikke kan undvære i haven er den skønne Lerberg.

Lerberg er ikke en plante, ikke en mand og ikke et eller andet fancy haveredskab............det er en reol! Og jeg bruger den her og der og allevegne.

Her i drivhuset, hvor de bare passer helt perfekt ind:


Og her som planteskoleafdeling:
Lerberg er fra Ikea - og lad mig straks understrege at jeg ikke arbejder for Ikea eller på nogen måde har interesser i firmaet. Men jeg elsker denne reol. Lavet i metal med hylder i forskellige dybder, men alle kan rumme en standard plantebakke. Nem at samle og ikke mindst ret billig. Jeg ønskede mig længe nogle reoler som kunne stå i haven, men de fleste havereoler er sindssygt dyre. Så fandt jeg denne og et perfekt makkerpar var skabt. :o) Jeg kan kun anbefale den. Lerberg er ikke lavet til udendørsbrug, og den ruster da også stille og roligt, men det synes jeg nu ikke gør noget.

I går skrev jeg om helheder og om at se skønheden i helheden. Men skønheden findes også i detaljen, se bare her:






Det gælder bare om at se både helhed og detaljer - rigtig god havedyrkning til jer alle her i blogland.

4 kommentarer:

  1. Tak for tippet om reolerne og de skønne billeder.

    PS. Kan du ikke slå det irriterende kode-sjov fra. Det er så besværligt, når man skal lægge en kommentar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke. Det var så lidt. Jeg troede egentlig at jeg havde slået koden fra.......men det kan jeg se at jeg ikke havde. Nu skulle det forhåbentlig være gjort.
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  2. Ja, jeg har også været reoljagt og fandt nogen stålreoler i Jem & Fix, D'er 'ingen penge' kostede. Deres hylder kunne vendes, så et stykke malerfilt kunne udgøre bunden i en bakke til alle småblomsterne. Smart smart, synes jeg selv. Især at jeg IKKE tætnede med silikone, så planterne ikke kom til at stå og soppe.

    Vidunderlige detaljebilleder. Skovlen især!

    Tak for et dejligt anderledes indlæg.

    Kh. Marianne med
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Tak skal du have. Jeg har også stålreoler i min "planteskole" og bruger sådan noget kapillærmåtte sjov - som sikkert er det samme som malerfilten. Jeg fandt det i den helt rigtige bredde til 3 kr. meteren eller noget i den stil. Den eneste ulempe ved stålreolerne er at de ikke kan stå selv men skal fastgøres til noget.Og det er ganske rigtigt smart ikke at tætne ALT for meget - de fleste planter dør trods alt af for meget vand og ikke for lidt.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet