tirsdag den 23. juli 2013

Følelsen af barndommens somre


 I denne tid er det nemt at finde følelsen fra barndommens somre frem.

De somre som bare varede en eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeevighed.

Solen skinnede fra en skyfri himmel fra først i maj og langt ind i september - lige bortset fra de dage hvor vattede cumulus skyer drev dovent hen over himlen og man kunne ligge gemt i det høje korn på marken og bare kigge på skyer og forestille sig at de var bjørne, træer eller elefanter..............eller de enkelte gange hvor en befriende tordenbyge drev ind over landet og vi kastede os ud i regnen iført badetøj og bare nød det.

De somre hvor badebassinet var i brug hele sommeren og vi spiste hjerteformede kirsebæris med chokoladeovertræk fra Hjem-IS manden - nogle gange flere om dagen. Aftensmaden bestod ofte af koldskål eller jordbærgrød og var vi mere sultne blev det til en rugbrødsmad med fedt og spegepølse.

Vi var ude hele dagen - løb og legede cowboydere og indianere, klatrede i træer så høje som huse, plukkede bær og blomster i gamle, forladte haver, løb på rulleskøjter, klatrede i halmballer på markerne, badede i mergelgrave og kom hjem sent om aftenen, møgbeskidte og solbrændte. Trætte og lykkelige - og ingen vidste præcis hvor vi var i løbet af dagen. Så sad vi i blød i badekarret i timevis til vi var rene og fine og klar til at blive møgbeskidte igen dagen efter. 

Solcreme var noget med kokosduft og faktor 2 - og vi blev skoldede af strandturene og smurt ind i zinkliniment som dulmede de røde skuldre og lugtede forfærdeligt. Men det var sejt når man kunne hive huden af i flager efter nogle dage.................

Og solen bare skinnede og skinnede, for det var jo sommer og varmt. Og selv til sankt hans var det strålende solskin, og et af årets højdepunkter var når man på denne magiske aften fik en regnbuevand fra brugsen - helst hvid cola - med tynde sugerør i glasflasken. Og man drak og drak og der blev ved med at være mere i flasken. De voksne drak kolde øl og bålet brændte klart og fint uden røg og der blev bagt snobrød over gløderne.

Og efter uendelig mange, laaaaaaaaaaaaaange dage med ferie, kom den dag hvor man skulle finde skoletasken frem og begynde på et uendeligt langt år skolen. Og solen skinnede stadig, for det var stadig sommer og når man havde fri fra skole kunne man igen rende ud og få skrammede knæ, beskidte tæer og solskoldede skuldre.

Det var en fantastisk følelse af evig sommer. Kan du huske den? Jeg kan nemt genkalde mig den - med en anelse vemod, men mest med glæde - når jeg i denne tid nusser rundt i min have og kommer sent ind med rifter her og der efter rosennærkontakt og møgbeskidte knæ og tæer...............





Ps. Det var i øvrigt også dengang man kunne kælke hele vinteren for sneen lå altid i meterhøje driver................men det er en helt anden historie!!