Skønne Sverige og en ukendt plante

I pinsen var jeg i Sverige, sammen med min kære mand. Anledningen var at jeg sidste år fik en ridetur på Söderåsen i fødselsdagsgave af Morten (det er så min mand.....), men først nu passede det ind i programmet - og chancen for godt vejr var til stede.

Vi kørte lørdag formiddag og ankom til en solbeskinnet idyl hvor temperaturen nærmede sig 30 grader. Midt på Söderåsen lå gården, med store folde omgivet af den smukkeste natur.

Ad små snørklede grusveje nåede vi frem til bestemmelses-
stedet - her kunne jeg nok godt holde ud at bo!
(om sommeren i hvert fald...................)

Vi blev budt velkommen af dette ubeskriveligt smukke træ...

Om søndagen var det tid til ridetur. Og timingen var så perfekt at netop som guiden og de to andre der skulle med på tur steg op på hestene begyndt det at øs-regne...........!!!!! Det betød nu faktisk ikke så meget, jeg blev pakket ind i en regfrakke fra krigens tid, oprindelig til motorcykelkørsel, men perfekt til ridning. At jeg så kom til at ligne et ridende telt er en helt anden sag....................nu handler ridning jo heldigvis ikke om at se godt ud! :o)

I skal ikke snydes for et billede af det ridende telt!
Hesten er i øvrigt en haflinger og hedder
Edelweiss - også kaldet Visa

Det var en fantastisk tur! Ca. 2 1/2 time ad smukke, smukke skovstier højt oppe på åsen, med udsigt over trætoppe og dybe dale. Masser af skønne galopture og stille skridt. Vi mødte ikke en bil eller et menneske, men til gengæld 2 elge der roligt gik og græssede i en lysning. Det er jo så magisk at når man er på hesteryg bliver 'vilde dyr' ikke bange - de ser kun hesten og ikke rytteren.

Efter regnen dampede det hele. Det skal lige tilføjes at billederne
er taget på gåben. Jeg havde ikke kamera med på ridetur.

Et besøg på Söderåsen kan kun anbefales. Det ligger på højde med Helsingborg og vi kunne køre dertil på lige over 2 timer, så det kan sagtens laves som en 1-dags tur.

Og så ikke mere Sverige i denne omgang. På mandag skal jeg af sted igen, så der kommer endnu en historie fra hinsidan................

Jeg vil lige benytte lejligheden til at fortælle at en af mine store lidenskaber når jeg ikke er i haven er netop at ride. En gammel lidenskab som blev vakt til live for nogle år siden da min ene datter begyndt at ride. Normalt rider jeg på ham her:

Han hedder Eleksir, en en dansk varmblod på 18 år og helt fantastisk. Rolig, velafbalanceret og super dygtig. Han er ikke min, men jeg rider ham 3 dage om ugen, både dressur på bane og skønne ture i nærområdet.

Og så skal jeg bruge lidt hjælp.

For et par uger siden faldt jeg over en skøn plante hos den lokale plantepusher. På potten sad et mærkat hvor der stod Nepeta. Men det er altså IKKE en nepeta - jeg har søgt alle vegne og kan ikke finde ud af hvad det er for en.

Den har en lav, lidt krybende vækst og skyder lange ranker ud, som meget gerne slår rod - det var bl.a. derfor jeg faldt for den. Den dufter ikke af noget som helst.

Bladene ser sådan her ud.

Den får små blomster inde ved bladhjørnerne, de ser sådan her ud.

Hvis du kender den vil jeg gerne have navnet - ikke fordi den bliver hverken mere eller mindre køn af den grund, men lidt nysgerrig er man vel altid.

God weekend.