tirsdag den 30. april 2013

Skøn frihed

I dag da jeg kom hjem fra arbejde var det med den tanke at det er fredag...........for jeg skal nemlig ikke på arbejde igen før den 13. maj. Og så kun 5 dage hvorefter jeg igen har fri ind til juni. Her starter jeg nemlig på nyt job og jeg skal jo lige nå at holde en masse gammel ferie og afspadsering inden da.

Tror I lige jeg glæder mig til at have fri næsten en hel måned????? Og så lige maj måned, hvilken haveentusiast kan ikke gå i selvsving ved den tanke!!

Og hvad tror I jeg skal lave? Jeg skal selvfølgelig ud og se på at det hele spirer og gror.



Og når jeg bliver træt af det skal jeg ligge i solsengen med termotøj og tæpper...........og måske skal jeg også lave noget benhårdt arbejde, såsom at luge, lægge bede om, skære græskanter og en masse andet, for den der solseng kan sjældent holde på mig mere end få minutter ad gangen, så får jeg liiiiiiiige øje på noget der skal ordnes.

Jeg glæder, glæder, glæder mig.

9 kommentarer:

  1. Hej Trine.Kan da godt forstå at du glæder dig til en hel måneds fri.
    Din have må jo blive en præmiehave med al den tid du nu får.Glæder mig til at se hvad du har med på søndag i Lyngby.God aften Jette

    SvarSlet
  2. Perfekt tidspunkt at skifte job på :)

    SvarSlet
  3. Ja det er jo skønt at få fri på denne tid af året.
    Haven bliver bare mere og mere skøn, så du skal nok få masser af lyst og mod på haveprojekter.
    God solskins dag til dig.

    SvarSlet
  4. Tidspunktet for et jobskifte er da bare planlagt supergodt - og tillykke med dit nye job.
    Det må blive herligt at få så meget dejlig tid til at rode i haven i den gode tid. Jeg vil glæde mig til at se, hvad der sker :-)

    SvarSlet
  5. Kan godt forstå du glæder dig over at have en hel måned til havearbejde. Jeg havde fri i går og har også fri idag. Det er bare skønt at kunne bruge en masse tid derude i haven. God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  6. Ja, kender jeg dig bare en smule ret, ligger du kun 5 minutter på den solseng ;) Dejlige spirer at kigge på ellers! Havde ikke lige set dit nye indlæg, så der ligger en besked, et spørgsmål på det foregående, hvis du gider kigge ved tid/lejlighed. Knus Anne Mette

    SvarSlet
  7. Hvis jeg skulle holde en måned fri hvert år, valgte jeg mig maj! Det er desværre aldrig kommet på tale, men hvor ville jeg nyde det!

    SvarSlet
  8. Det lyder rigtig dejligt, og jeg håber du når alt det du har sat dig for - men husk nu alligevel solsengen ind imellem :)

    SvarSlet
  9. Kære alle
    Tak for kommentarerne. Det ER den perfekte måned at have fri i, og jeg glæder mig helt vildt til alt det jeg skal nå i haven. Når det er sagt prøver jeg jo også at sætte en begrænsning på mine forventninger, for det er jo som om tiden går dobbelt så hurtigt derude i haven........så jeg holder fast i min havefilosofi: Det jeg når er superdejligt, og det jeg ikke når, når jeg nok i morgen eller til næste år.
    Og bare rolig Lene, ind i mellem lykkes det alligevel solsengen at holde å mig så længe at det ligefrem bliver til en lille morfar derude. .o)
    mange hilsner
    Trine - som egentlig er i gang med at gøre klar til plantemarked i Lyngby på søndag, men skulle liiiiiiiiige.......

    SvarSlet