Min datter ringede opløst i tårer og fortalte at vores ene kat, Boris, var død. Genboen havde fundet ham og banket på for at fortælle at han lå og så ud som om han ikke havde det så godt. Desværre nåede min datter at løbe ud og finde ham alene og mens min mand gik ud for at hente Boris ind ringede hun altså til mig.
Og nu sidder jeg her og skriver mens tårerne løber stille ned. Jeg har grædt rigtig meget i dag og vil sikkert fortsætte i flere dage, for Boris var en helt speciel kat med gener fra både hund og ged i sig..............Og nogle sidder måske og tænker "hvorfor udbasunere sin sorg på en blog - og så en haveblog????". Og hvorfor det? Fordi det hjælper at sætte ord på, at skrive om hvorfor det gør så ondt at Boris ikke er her mere, fordi det måske gør det nemmere at gå ud i haven igen uden ham.
Nok siger man at katte er enspændere, men Perle og Boris har hængt sammen som ærtehalm.
De puttede sammen, vaskede hinanden, sloges, spiste og søgte altid hinandens selskab.
Boris blev sjældent kaldt Boris, men ofte Bolermis, Mollermand eller Trofast. Han opførte sig ofte som en lille hund - kom løbende ned i carporten når man kom hjem, tiggede ved bordet, fulgte en overalt og nåede jeg ud på badeværelset uden ham om morgenen forsøgte han at banke døren ind mens hans brægede - deraf hans ry for at have lidt ged i sig. Han elskede uld i alle former og kunne høre lyden af en dåse tun der blev åbnet på meget lang afstand. Selskabelighed fik ham ikke til at gemme sig, tværtimod, jo flere gæster og gang i den, jo bedre - så var der jo flere til at give ham omærksomhed.
Hans yndlingspladser var utallige - men han vendte altid tilbage til sin faste plads i fodenden af sengen, som han gerne delte med sin søster.
Boris elskede når nogen var ude i haven. Han fulgte mig troligt rundt uanset hvad jeg lavede og følte han ikke at han fik opmærksomhed nok skulle han nok sørge for at få det.
Sov sødt, min elskede kat og havefølgesvend.
Kæreste Trine
SvarSletDet gør mig virkelig, virkelig ondt at høre om Boris. Det hjælper ikke rigtigt på noget, men jeg sender dig og resten af familien et kæmpe kram.
Knus Anne Mette
Jeg forstår fuldt ud jeres sorg og savn.Det var synd for jeres datter at hun skulle se ham sådan.
SvarSletKatte bliver nogle dejlige følgesvende med deres helt egne personligheder.
Jeg har en rød,kastereret kat,Felix,som er noget ganske særligt.
Jeg kender godt til at have en lille følgesvend i haven, og hvor hårdt det er, når den lille ven pludselig er væk. Man knytter sig virkelig til de små venner, og det er forfærdeligt at miste dem.
SvarSletFøler med dig:-)
Det var da en trist historie, jeg synes da, at det er godt, du skriver om det her, hvis det kan hjælpe lidt. Boris var kun 5 år, hvad kom der til ham?
SvarSletDet er så trist at miste sin ven og sit kæledyr.
Jamen søde Trine, hvor er det trist for jer - Boris lyder til at være alle tiders bedste kat, og det med personlighed og fast følgesvend rundt i haven kender jeg godt fra vores egen røde kat Alex. Og man må da bruge sin haveblog til det, man vil og det der fylder allermest lige nu. Nu må du værne om de dejlige minder og skønne billeder.
SvarSletUlla
Åhh... Trine! Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg håber at det hjalp lidt at skrive om det, selv om det sikkert komme til at tage tid, før I alle sammen lander igen. Det lyder som en meget passende begravelse. De bedste tanker herfra til jer alle sammen.
SvarSletJeg forstår dig så godt, Trine! Og du har så evig ret i at det hjælper at sætte ord på. Min have føles også så tom uden mine høns, og selvom det jo ikke er det samme.
SvarSletKnus, M
Øv altså, det er noget rigtigt møj, kan udemærket forstå at du er ked af det, der er så sørgeligt at miste et elsket kæledyr. Har selv 3 misser og gruer for den dag vi mister dem, de har jo så meget personlighed og er en elsket del af familien. Knus og kram til dig
SvarSletÅh, det er rædselsfuldt at miste sine dyr. Især når de er unge. Her græder vi alle sammen meget hver gang. Men det er altså prisen man betaler for at have dyr. Og det er bare ikke sjovt! Jeg ser først dit indlæg nu. Jeg håber det er ok at jeg svarer selv om der er gået nogen tid. Måske er i begyndt at overveje ny killing ...?
SvarSletDyreglade hilsner fra Nana
Kære alle.
SvarSletTak for alle jeres søde kommentarer, de varmer allesammen rigtig meget. Jeg har ikke fået skrevet på bloggen den seneste uge, for alt har været så hektisk både på arbejde og derhjemme. I lørdags begravede vi Boris mellem roserne, han blev pakket ind i sit røde uldtæppe og fik et stearinlys (Boris elskede at gnave i stearinlys), de første spæde skud af katteurten, en fin collage af billeder og et smukt brev forfattet af min yngste datter med i graven. Da hullet blev gravet dukkede en stor hjerteformet!! sten op af jorden og den blev til hans gravsten. Børnene sørger for friske blomster hver dag på graven men er heldigvis ved godt mod. Vi savner alle vores elskede Bolermis, men den der savner ham mest er nok Perle, hans søster. Så i den kommende weekend regner vi med at køre til Falster Kattehjem og hente en ny kat som kan gøre hende selskab. Det kan aldrig blive en erstatning, men en ny skøn kattepersonlighed, som forhåbentlig får et langt og godt katteliv her hos os.
Mange taknemmelige hilsner
Trine