tirsdag den 16. oktober 2012

Kan I se glorien???? :o)

Den må skinne om kap med drivhuset - så der bør lige pt. stå en stråleglans over matriklen. :o)

Hold op hvor er jeg træt, men drivhuset er gjort rent og overvintringsrummet sat op, så nu skal det hele bare på plads derude.............imorgen, for jeg er simpelthen så træt efter at have knoklet hele dagen. Men en god fornemmelse er det, for nu ved jeg at jeg slipper nemt om drivhusrengøringen til foråret.

Og efter al den rengøring gik jeg bare rundt og nød efteråret i haven. Der er stadig meget smukt at komme efter og jeg elsker simpelthen efterårets mange flammende farver.

Her kommer en lille serie med alt det der pynter derude lige nu.

Jeg elsker rønnens farver på denne årstid. Det er Sobus dodong,
som ikke bliver så stor.

Klartrehortensian skinner nærmest som guld,
men det er svært at fange på billeder. Smuk er den.
Den er faktisk kun 3 år gammel og står på nordsiden af
carporten, hvor den stortrives.

Flere af hortensiaerne står stadig med friske
blomster. Denne er et nyindkøb og står i
krukke.


Denne er til gengæld fritvoksende, men pakkes ind i
grangrene hver vinter.

Asters er en plante jeg har et ambivalent forhold til, for egentlig
synes jeg de er irriterende fordi de ofte bliver så barbenede. Men
på denne tid af årt vil jeg slet ikke undvære dem.

En del af geranierne kan endnu.
Her en nodosum 'Svelte lilac'.

Og her 'Sylvias surprise'

Den her Heuchera har efterårsfarver hele året, men det gør den
ikke mindre smuk.

Kæmpeverbenaerne står stadig smukt derude.

Mine lavendler blomstrer også stadig smukt.

Den engelske rose 'Redoute'

Og de smukke stedmoderblomster.

Stolte kavalerer holder sig ranke lige til frosten for alvor
holder sit indtog.

Dette er en lille supermarkedsplante jeg købte i
forsommeren, siden tog dens naturlige vækstform over
og den står nu sådan har. Jeg er spændt på hvad
den bliver til.
Det blev en lang kavalkade, men der ER også meget smukt derude endnu. Og i dag kiggede solen forbi og ikke en dråbe regn faldt. Dejligt.

Håber du har nydt dagen og haven.

3 kommentarer:

  1. Ja, det har været skønt havevejr i dag, og du har helt ret. Der er så mange kønne ting derude stadigvæk.
    VH Nina

    SvarSlet
  2. Ja hvis det er planter du har blomstrende i haven netop nu, er du da ikke blevet ramt af frostvejr. For flere af mine er bukket under for frosten. Din røn er jeg forelsket i, jeg tror jeg må overgive mig. Lisbeth Høneballe har også vist den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er god nok - det hele er i haven lige nu, sammen med en masse andet godt. Så ja, vi gik fri af frost i denne omgang, men jeg bor jo også tæt ved vandet og det hjælper på det. Har også lige plukket bjerge af dahliaer her til eftermiddag. Rønnen er faktisk rigtig dejlig - også forår og sommer - så lad du dig endelig overbevise. :o)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet