mandag den 15. oktober 2012

Fornuften sejrede!

Som jeg skrev i mit sidste indlæg har jeg ikke nemt ved at føre beskærersaksen. Og det er et dilemma på denne årstid, hvor planterne i drivhuset er ved at nå vejs ende, men så alligevel..........Nogenlunde denne 'samtale kan man høre inden i mit hoved når jeg står der i drivhusdøren:

"Planterne lever jo, måske kan der blive mange gode tomater endnu, tænk på at agurkerne har klaret sig så flot, ingen spindemider eller andre dårligdomme. Og se lige hvor mange auberginer der er på vej. De siger jo i vejrudsigten at det bliver lunt sidst på ugen, så måske skulle du lade det være..........", "Jo, men hør nu her, du vil jo også gerne have alle pelargonierne i sikkerhed inden frosten kommer og der er ikke plads hvis ikke du gør noget", "Men måske varer det længe inden frosten kommer.........", "Ja, og måske har du bare ikke tid om 14 dage og så er løbet kørt!"............og sådan fortsætter det lidt, men idag, IDAG sejrede det fornuftige jeg.

Så nu er drivhuset ryddet, eller............måske ikke ligefrem ryddet, alle pelargonierne er der jo.............men i hvertfald er det klar til at blive vasket og få overvintringsrummet sat op, så alle de små pelargoniepuslinger kan stå derinde og lune sig ved den udendørs varmeovn jeg har investeret i.

Og puha, hvor var der altså meget, så de næste dage står den på at sylte grønne tomater.
Se bare her hvad jeg slæbte med ind:


Alle Ildi tomaterne kom slet ikke med ind,
for der var SÅ mange, så de skal sorteres
i morgen.
Hele formiddagen hørte jeg i radioavisen at der var opklaring på vej i den østlige del af landet. Åbenbart har min lille by flyttet sig drastisk mod vest, for hele dagen så himlen ca. sådan her ud, nogen gange lidt lysere, andre gange lidt mørkere.............og meget kan man bilde mig ind, men det hedder altså ikke opklaring.................

Nå, dagen var mild og det regnede ikke så meget, så alt i alt må jeg være tilfreds med dagens gang i haven. Og i morgen er der endnu en dag, hvor der skal vaskes drivhus...........

8 kommentarer:

  1. Sikke en høst. Jeg kan godt forstå, at det var svært at tage livet af så frugtbare tomatplanter.
    Held og lykke med pelargonierne.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var faktisk en fin høst på trods af at det ikke har været det store tomatår.
      Jeg satser på at pelargonierne kan overvintre, men de allervigtigste står i vindueskarmene indendøre. :-)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  2. Jeg kan godt forstå dit indre dillemma. Jeg venter også tit alt for længe med f.eks. at klippe stauder ned. Beskæring af træer duer jeg slet ikke til ;-)

    Super flot høst du har fåer, og jeg kan se at du også har de skønne Ildi. Det er en af mine absolutte snacktomatfavoriter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, ja, stauderne er jeg heller ikke så god til, men det er dog blevet meget bedre. Ofte gør jeg det lige før en ferie, så kan jeg jo se det skønne resultat når jeg kommer hjem. :o) Træer kan jeg sagtens klare - men så tager man jo heller ikke hele planten. :o)
      Det er første år vi har haft Ildi, men ikke sidste, for den er rigtig skøn og udbyttet er meget overvældende.
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  3. Kender dit dilemma, det er nu mest med mine krukker ude jeg ikke rigtigt kan nænne at tømme endnu. Jeg har også ryddet mit drivhus for tomater og snackpeber idag, men det var direkte på komposten med det hele, det hele var helt råddent ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv, æv, hvor ærgerligt med tomater og peber. Men det er svært at holde fugten fra døren (eller drivhuset) på denne tid af året, så du er vist ikke den eneste med det problem. Jeg ved ikke helt hvordan mine planter har klaret skærene, men det er kun de sidste 14 dage der er begyndt at komme skimmel.
      Og det med krukkerne, det kender jeg kun alt for godt - mine bliver heller ikke tømt før indholdet er helt dødt.......
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  4. SIKKE en høst. Heldigt at det er hyggeligt at gå at sylte når det regner udenfor. :-) Hilsen lone fra aitos have

    SvarSlet
  5. Hej Trine.Jeg har lige meldt mig som fast læser hos dig.
    Her tømt drivhuset for tomater og peber,men alle
    mine chilli står fint endnu.Mine pelargonia er
    flyttet til udestuen.Så må vi se hvor længe de
    kan stå der-den er ikke opvarmet.
    God dag til dig Jette(mit lille gods)









    SvarSlet