Jeg er ikke sikker på at familien er helt så begejstrede som jeg for alle pelargonierne, for de har det med at optage alle vindueskarme i vinterhalvåret. Det er en af de sommerblomster der godt kan overvintre inden døre ved stuetemperatur. Godt nok bliver de en anelse langbenede, men så skal de blot klippes ned i marts/april og gæt hvad man kan bruge alt det dejlige afklip til................... :o)
Her kommer et par stykker af mine mange pelargonier, så skal jeg se at fange de øvrige hen ad vejen. Som med meget andet går jeg ikke så højt op i hvad de hedder, så jeg kender ikke dem alle, men jeg kan altid finde ud af det hvis det er vigtigt. Jeg har som regel småplanter af de fleste af mine pelargonier, så hvis du ønsker dig en af dem finder vi sikkert ud af det.
Denne hedder Fairy Fantasy. Blomsterne er nærmest ferskenfarvede og den går faktisk rigtig godt i spænd med den skønne Dronning Ingrid. |
Sidoides Umckalocibo - en af stamfædrene til nutidens forædlede pelargonier. Meget sød lille plante som får nogle småbitte mørk pink blomster. Jeg elsker den grågrønne farve denne har. |
Denne hedder Fern Leaf og er også en duftpelargonie. Får hvid/lilla blomster og bliver en meget stor plante, nærmest en lille busk. |
En tulipanblomstret pelargonie - slet ikke til at stå for vel? |
Rosenblomstret pelargonie - Appleblossom. En af mine absolutte Yndlinge, som jeg slet ikke vil undvære. |
Nærbillede af appleblossom |
Nyd det derude - i disse dage kan man faktisk gå ud uden paraply og regntøj. :-)
En herlig side med pelargonier, som jeg just er begyndt at interessere mig for. Dejligt at du vil dele din viden med alle os andre.
SvarSletbedste hilsen Birgit