Nu er det for alvor rosentid. Og jeg elsker det. Intet er så skønt som synet og duften at rosenbuske oversået med blomster og knopper. Desværre tager regnen og blæsten lidt af glansen, men det kan ikke spolere min glæde ved roserne.
I min have har jeg ind til videre følgende roser:
Redoute - engelsk rose, lys rosa, 6 stk
The Prince - engelsk rose, meget mørk purpur, 1 stk.
Jacques Cartier - historisk rose, mørk rosa, 4 stk.
Rose de Rescht - historisk rose, pink, 6 stk.
Comte de chambord - historisk rose, lys rosa, 4 stk.
The fairy - rosa, 5 stk.
Wild rover - slyngrose, lilla/pink, 1 stk.
New Dawn - slyngrose, sart rosa, 1 stk.
Her vil jeg præsentere nogle af roserne, så tager vi resten en anden dag:
Først den skønne Redoute:
Lige til at spise! |
I regnvejr er knopperne også smukke |
3 buske er plantet sammen og efterhånden kæmpestore. Jeg beskærer dem relativt kraftigt hvert år og alligevel vokser de mig over hovedet. |
Ind i mellem kommer der blomster i en mørk rosa. Det skulle være pga. Redoutes "mødrene ophav" som er Mary Rose. Jeg synes det giver ekstra charme til en i forvejen fantastisk rosenbusk. |
Så er der The Prince:
The Prince er en fantastisk rose, med den skønneste duft og meget smukt løv. Desværre er det også en lidt sart herre, så den har været frosset ned de sidste to vintre, men kommer heldigvis fint igen. Skulle jeg vælge i dag ville jeg nok tage en lidt mere robust rose.
Den sidste jeg vil præsentere i dag er min absolutte yndling og den jeg ville vælge hvis jeg kun måtte vælge én rose:
Rose de rescht:
Rose de Rescht er en sund, robust, skyggetolerant og meget velduftende rose som bare blomstrer og blomstrer hele sommeren i den mest fantastiske pink farve. Den skulle efter sigende blive omkring 50-90 cm. høj, men min er altså omkring 180 cm., så lad være med at købe den hvis du vil have en lille rose. :o)
Ha' en god dag derude i regnen.
Nu
Hej Trine,
SvarSletTillykke med fødselsdagen.
Dine roser er godt nok smukke. Især Redoute
Vis bare flere og flotte billeder du har taget.
Hej Anne
SletTak skal du have. Redoute er en fantastisk rose og jeg holder meget af den. Men det tog også en hel vinter da jeg skulle vælge den for små 10 år siden. :o)
Der skal nok komme flere rosenbilleder inden så længe.
Mange hilsner
Trine