Kæmpeverbena

Inspireret af Ninas indlæg på hendes blog Himmel og have i går omkring placering og selskab til kæmpeverbena fik jeg lyst til at lave et indlæg om denne skønne plante, som jeg får flere og flere af år for år.

Jeg har kæmpeverbena på terrassen i krukker. Der skal store krukker til og en masse vand, men så stortrives de til gengæld. En lille bivirkning man skal tage i betragtning er det yndige "væg til væg" tæppe mellem fliserne af små verbenaer der dukker op året efter, men det er til at leve med.

Jeg bruger dem også i blandt de andre sommerblomster i bedene - her dukker der også gerne et væg til væg tæppe op året efter, men det er bare at fjerne dem der ikke skal bruges.

Kæmpeverbenaen står i midten af bedet og svæver
smukt over de øvrige blomster

Og jeg putter den også ind blandt stauderne hist og pist:

Det kan være svært at se, men her svæver verbenaen
over den hvide brudeslør. De meget pink floks der står ved
siden af har jeg efterhånden forsøgt at fjerne gennem en
del år, for de passer ikke ind synes jeg. Nu har jeg givet op - hver gang jeg graver dem
op kommer de endnu stærkere igen, så her VIL de åbenbart bo! :o)

Tæt på er verbenaens blomster ren poesi:

Har man først haft kæmpeverbena i haven behøver man aldrig mere tænke på at få den igen - det sker helt af sig selv. Jeg gør ofte det at jeg graver nogle af de små nyspirede op og sætter dem i potter i drivhuset - så får de fart på og bliver hurtigt klar til udplantning i krukker. Et rigtig godt tip er at knibe verbenaen godt mens den vokser, så busker den sig rigtig fint og bliver en tæt plante.

Har du ikke kæmpeverbena endnu kan jeg kun anbefale den - smuk og blomsterrig, høj og strunk - jeg tror der skal en orkan til at vælte en kæmpeverbena - og efter min mening helt uundværlig.

Nyd dagen derude - forhåbentlig i haven.