tirsdag den 14. maj 2013

Uha, som tiden dog flyver.............

Pludselig er der gået 14 dage siden jeg sidst skrev her på bloggen, hvor blev al den tid dog af???

Meget er brugt i haven, fra tidlig morgen til sen aften, hvor jeg nærmest bare er tumlet ind i seng. Så for nu at være helt ærlig: Jeg har simpelthen bare ikke prioriteret at bruge tid på at sidde foran pc'en.................til gengæld har jeg nydt hvert et øjeblik i haven og jeg har da nået en masse, men slet, slet ikke alt det jeg gerne ville, for tiden derude går ligesom dobbelt så hurtigt som indendøre!!!!

Noget af tiden blev også brugt på plantemarked i Lyngby - en super, fantastisk, hyggelig, morsom og ikke mindst hæsblæsende oplevelse, hvor jeg ind i mellem nærmest blev væltet over ende af de mange besøgende i min lille bod. Men der blev da lige tid til at hilse på alle de skønne bloggere der hyggede, grinede, byttede og snakkede i et væk bag min lille bod - super god ide, den må vi gentage til efteråret. :o)

I denne uge er jeg på arbejde - på fredag er det slut, så har jeg igen 14 dage, hvor jeg kan komme i haven fra morgen til aften. Nå ja, når der ikke lige er andre ting der skal ordnes, så som en hest der skal rides, børn og mand der skal hygges med, vasketøj der skal hænges ud og madpakker der skal smøres. Jeg skal også bruge nogle dage sammen med min mor i Ronneby i Sverige, hvor vi må og skal besøge Brunnsparken som har de mest fantastiske rhododendron. Den skrev jeg også om i august sidste år og det kan du læse mere om her. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

I haven er der simpelthen sket så meget de sidste 14 dage, det er tiden hvor man lige vender ryggen til og så er noget nyt i blomst eller afblomstret og man kan nærmest høre hvordan alting gror derude. Så jeg vil slutte med en billedkavalkade af alt muligt derudefra. Jeg vil prøve, men ikke love, at få skrevet næste indlæg inden alt for længe og at få besøgt alle jer andre på jeres skønne blogge.











Nyd dagen og haven.

7 kommentarer:

  1. Skønne, skønne billeder! Nyd det derude, mens vejret er til det :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. Tiden flyver afsted og alting vrimler op af jorden, i år synes jeg tulipanerne kommer på samme tid alle sammen. Hvad er det dog for en, du viser der, på billed nr. 7 efter de blå perlehyacinter? Måske er snyder det, fordi det er så tæt på, men jeg drages....;) Jeg graver småhjerte op til dig, så er det klar til næste gang vi ses :) knus, Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føles nærmest som en eksplosion derude ind i mellem. :o) Det er såmænd pieris på billedet. Jeg elsker de små lidt gennemsigtige blomster den står med på denne tid. Glæder mig både til småhjerte og til at ses. :o)
      Knus
      Trine

      Slet
  3. Hej Trine.Tak for en rigtig hyggelig formiddag i Lyngby.....det var en rigtig god ide med det træfpunkt hos dig.Også tak for de fine blomster jeg fik.
    Tiden løber af sted.Vi har både bygget en ny pergola og lille terrasse.Og har brugt to dage på at ordne udestuen.Og for det ikke skal være løgn har vi tømt hele vores stor skur
    i dag.Men så kan jeg også koncentrere mig om haven,og noget malerarbejde.Dejlige billeder du viser med blomstrende træ-har også lige vist alle mine træer der bare er så skønne lige nu.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må ind og følge med hos dig Jette - ellers bliver jeg jo hel sat af med den fart du har på. :o)Det hele går så stærkt derude lige nu, så det er bare med at nyde det.
      knus
      Trine

      Slet
  4. Hej Trine - Skønt du nyder foråret og alle gøremålene i haven, tror du vi nogen sinde når alt vi drømmer om ;o)
    Dejlige bileder, er især vild med nummer 5 og 7.God tur til Sverige ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nix, vi bliver aldrig færdige. :o) Men for mig er det nu også processen og ikke resultater der tæller. Måske derfor kan min have bedst beskrives som 'uordentlig frodighed' - jeg går ikke op i at det hele skal være perfekt, men i at jeg nyder turen. :o)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet