Men sådan er det vel næsten også at være en haveentusiast der venter på foråret.......og lige nu daler sneen sågar stille ned udenfor vinduet, så jeg tænker at mens vi venter vil jeg lave en lille føljeton.
Den skal i al sin enkelhed handle om de planter jeg holder allermest af, dem jeg virkelig kan gå langt for at skaffe nye spændende eksemplarer af og dem jeg virkelig går derude og nurser og gerne flytter rundt og rundt igen for at sikre en ordentlig plads hvor de trives......
Det bliver ikke en beskrivelse som i havebøgerne, men en historie om mit forhold til planten, mine erfaringer med placering og selvfølgelig en masse billeder af de udvalgte.
Mens jeg sad og fandt billeder til føljetonen blev jeg i helt godt humør, for det er faktisk ganske vist at på et tidspunkt bliver alt det gråbrune derude til en overvældende grøn frodighed og jeg kommer til at gense alle de skønne planter jeg holder allermest af.
Hvad kunne være mere oplagt end at starte der hvor det starter, nemlig med A - A for Astrantia, eller stjerneskærm som den hedder på dansk, men det starter jo ikke med A........... :o) Og nej, resten af afsnittene følger ikke alfabetet.
Stjerneskærm kom egentlig ind i mit haveliv ved en tilfældighed. Jeg havde aldrig hørt om denne skønhed, men var på jagt efter egnede stauder til et nyanlagt bed og på den lokale planteskole stod en masse potter med den skønne staude til en meget billig penge........billedet så jo fint ud, så jeg tog nogle stykker i forskellige farver. Da sommeren kom og planterne voksede til, blev jeg mere og mere positiv over mit valg, for ikke blot voksede de hurtigt til, løvet var også smukt og så en dag i juni sprang de første blomster ud og jeg var fuldstændig solgt.........
Mage til smukke blomster, jeg kunne bruge timer på bare at gå og nyde synet. Blomsterne er ikke store og prangende, men ganske diskrete og elegante, og der er mange af dem.
Efter afblomstring fandt jeg ud af at de skulle klippes ned og så blomstrede de igen og igen, og igen. Stjerneskærm er blandt de første stauder der springer ud og blandt de sidste der takker af, og så synes jeg ikke man kan forlange mere af en staude. Selv i forfaldet synes jeg blomsterne har deres egen charme:
Jeg har efterhånden stjerneskærm i en del bede rundt i haven, for en af styrkerne (nogen vil mene svaghederne...) ved denne staude er formeringsevnen. Hvert eneste forår dukker der ca. 1 mio. småplanter op rundt omkring moderplanterne og jeg graver dem troligt op - hvem kan dog bare kassere sådanne små, grovillige frølinger???? - potter dem og forærer dem væk til familie, venner og kollegaer, eller tager dem med på diverse plantemarkeder hvor jeg sælger dem billigt.
Bedene har forskellige lysforhold, og min erfaring er at stjerneskærm er en taknemmelig staude, der trives både i sol og halvskygge, man skal bare sørge for at den aldrig, aldrig mangler vand, for så visner den simpelthen væk - ikke for evigt, men kønt er det jo ikke med bare pletter i staudebedene............
Jeg har også haft eksemplarer i krukker og her trives de også udemærket og da de blomstrer hele sommeren er det faktisk en meget krukkeegnet staude.
Sådan her ser det bed hvor jeg pt. har flest stjerneskærm ud:
Forsommer - her er stjerneskærmene bl.a. i selskab med pæoner og rosa staudesalvie |
Sensommer - her har bl.a.purpursolhat og dusksalvie gjort stjerneskærmen selskab. |
Også i buketter er stjerneskærm uovertruffen. Jeg beklager det lidt ringe billede, men jeg tager sjældent billeder af mine buketter, så det var det eneste jeg kunne finde. Alene eller sammen med røllike, løvefod og andre lidt lette stauder står stjerneskærm en evighed i buketter. Ofte binder jeg dem også med hostablade eller andet grønt og lader dem gå næsten solo - de hedder jo STJERNE skærm...........
Jeg slutter med et par ekstra billeder af de skønne blomster. Hvis du er blevet forelsket og ikke har stjerneskærm i forvejen, så tager jeg gerne nogle med til plantemarked i Lyngby den 5. maj - hvis altså de når at komme op af jorden. Skriv i kommentarer hvis jeg skal tage nogle med, så jeg ved hvor mange ekstra jeg skal have med. Og de koster selvfølgelig ikke noget for alle mine søde blogveninder. :o)
Det var dagens afsnit - jeg skriver mere om mine yndlinge den kommende periode, bl.a. purpursolhat, geranium, pelargonier, hortensia og div. sommerblomster.
Nyd fridagen - og måske endda snevejret...............
hej Trine
SvarSletNå ja tak tak, her har vi lige haft snevejr, det hele blev ret hvidt:)
Man blev da ellers glad over dit dejlige fremstød for Astrantia - de bliver tit taget for givet, nemme og livskraftige, som de jo er, som du skriver: lidt vand, så kører vi;)
Glæder mig til at følge resten af følgetonnen!
Kan du have en fortsat dejlig påske:)
Hej Karsten
SletTak skal du have - jeg holder generelt af alle de helt almindelige, men livskraftige planter, dem får man nu engang mest glæde af i længden. Også en rigtig god påske til dig.
mange hilsner
Trine
Hej Trine
SvarSletDet var et godt indlæg om den dejlige stjerneskærm, den er ikke til at undvære. Du er godt til at skrive og fortælle, så det er fint fortsæt bare :)
Tak lisbeth. :o)
SletHej Trine.Dejligt indlæg om stjerneskærm.Jeg har kun de lyse,så jeg ville da blive rigtig glad for at få nogle af de mørke på plantemarkedet i Lyngby.
SvarSletSer fem til flere gode indlæg om dine blomster.
God aften Jette
Hej Jette
SletJeg ser om jeg kan spotte nogle mørke til dig når de kigger frem. :o)
mange hilsner
Trine
Jamen Trine det må du da rigtigt gerne tage med til d. 5. maj. Jeg er en villig aftager til dem alle! Er du så ikke sød at lave et skilt,så du er til at finde....for der er jo mange boder og hvis dit billede ikke er vellignende (det var jeg ude for sidste år) så bliver du svær at finde!
SvarSletHej Bente
SletJeg tager nogle stykker med til dig. Og skal nok lave et skilt, men billedet er nu ikke helt ved siden af. Og om ikke andet tror jeg bestemt jeg kan kende dig. :o)
Jeg tager også pelargonier med, så må du lige se om jeg har nogle du ikke har så du kan få den eller dem med også. :o)
Mange hilsner
Trine
Det lyder jo spændende, det med pelargonierne! Så må vi se om der er noget, jeg ikke har!
SletÅh, ja, stjerneskærm, det var jo sådan vi lærte hinanden at kende for nogle markeder siden efterhånden :)
SvarSletBente, du skal bare kigge efter den stand, hvor der absolut flest mennesker, det er Trines. For Trine, selv om jeg er enig, billedet er rigtigt godt, så på markeder, er så ikke mest din 'bagdel' vi ser - du er så utrolig hjælpsom og flyver rundt for at finde det bedste til dine kunder :)
Cugina det var jo rent faktisk dig, jeg ikke kunne finde sidste år pga. af det billede, du havde på din blog! Men det lykkedes og den stinkende nyserod har det fint, og er ved at vokse sig stor og flot!
SletJa, det var det nemlig Anne Mette. :o) Og sikke jeg pludselig rødmer over de pæne ord. men jeg brænder jo netop for de planter jeg har med og synes at alle skal have netop det bedste til deres have med hjem. Det er netop noget af det der er så skønt ved plantemarkederne - det er virkelig entusiastiske mennesker der køber og sælger.
SletMange hilsner
Trine