Her kan du læse mit bidrag - et lille forårsdigt hvor jeg har forsøgt at beskrive den der udefinerbare fornemmelse af forår.
Forår er
Eksplosion i grønt med strejf af gult
En snert af duft
En særlig fornemmelse i kølig luft
En udefinerbar lyd af fuglesang og børnestemmer
En boblende, brusende fornemmelse
I Hjerte og sjæl
Som frigivne køer den første dag på græs
Forår er
Spæde spirende løfter om overvældende frodighed
Kriblende krablende bevægelser
Over og under jord
Den første mariehøne i solens varme stråler
De første blades spæde krøllede liv
Svulmende knopper på buske og træer
Som varsel om blomstrende festfyrværkeri
Forår er
Et spændingsfelt af ny energi
I hoved og krop
I jord og vand
Tid til planlægning
Tid til drømme
Ømme rygge og ru hænder
Sorte negle og brusende lykke
Forår er
Overvældende træthed
I krop og sjæl
Efter kåde dage med rive og spade
Livgivende varme
I krop og sjæl
Den første sol i en lun krog
Omgivet af have i krop og sjæl
Forår er
Som champagnebobler i mit indre
Så proppen truer med at springe af
En ubændig trang til at komme
Ud Ud Ud
En oplevelse med nye dimensioner
En gentagelse som altid forandres
Forår er
Hej Trine
SvarSletJeg synes dit digt er fantastisk, selvom du ingen billeder har med, så kan vi selv tænke dem, når vi læser digtet. Jeg må indrømme, at også frk. Anemones er godt med et smukt billede, men det her har du selv fundet på, og jeg synes det er et dejligt digt.
Held og lykke
fra Samsø :)
Hej Trine.Tillykke med nomineringen.Kan godt forstå at du er med i kampen med dit smukke digt.
SvarSletPØJ-PØJ fra mig Hilsen Jette
Jeg smutter lige ind og stemmer med det samme!
SvarSletTillykke med nomineringen og det fine digt som så godt beskriver glæden over foråret - for der er jo ikke kun én ting at glæde sig over - det er overvældende følelser man rammes af igen og igen i den periode hvor det rigtig tager fart.
SvarSletJeg glædes allermest når bøgen springer ud og skovbunden grønnes af de hvide anemoner, så synes jeg det er lige som når man tænder lysene på juletræet juleaften:o) pøj-pøj i konkurrencen
Tak for jeres søde kommentarer - det er ikke nemt lige at beskrive foråret, for det er netop et sammensurium af dufte, lyde og fornemmelsen, men I kender garanteret alle den der følelse som bare pludselig kommer. :o)
SvarSletMange hilsner
Trine
Tillykke med finalepladsen! Et rigtig fint digt du har fået lavet, som jeg godt kan forstå høster mange stemmer! Det kan jeg ikke slå :-) Jeg har snuset lidt rundt på din blog, og har meldt mig som fast læser :-) Mange hilsner Karin fra Blomsterlyst
SvarSletHej Karin
SletTusind tak skal du have og velkommen til. Jeg må straks ind og snuse på din blog også. :-)
Mange hilsner
Trine
Og nu har du vist bundet! Stort tillykke fra mig! Jeg håber at du får noget rigtig skønt i præmie.
SvarSletHej Rikke
SletJa, jeg er bare så stolt og glad og glæder mig til at bruge præmien. Håber alt er vel.
Mange hilsner
Trine