tirsdag den 26. marts 2013

En dejlig gavekort indløsning

Meget kort tid efter afgørelsen i forårskonkurrencen på Havefolket dukkede et dejligt brev op på min adresse. Kuverten indeholdt nemlig dette:

 
 Et gavekort fra gartneriet Spiren. Forsiden var lige til at savle over - og straks begyndte jeg at drømme om de skønheder jeg skulle ned og hente.

Der er alligevel et stykke vej til Skælskør her fra mig, men heldigvis faldt det så heldigt ud at vi skulle besøge min mor på Fyn og se så............så var vi jo alligevel på de kanter og far og søn vsr naturligvis vildt begejstrede ved udsigten til at jeg skulle tilbringe en del tid med at udvælge de smukkeste af de smukkeste! ;O)

Jeg vandt naturligvis og så var det ellers bare med at komme i gang med udvælgelsen - en ganske omfattende opgave når der bare er smukke planter allevegne:


Efter at have travet op og ned, frem og tilbage, fra det ene drivhus til det næste - og forfra igen, lykkedes missionen og jeg havde udvalgt 10 af de enkeltblomstrede og en enkelt af de dobbelte.

Her kommer nogle af de skønne nye planter som skal bo i min have:











Nu er det jo ikke nemt at komme i jorden lige nu...............så ind til videre står de i det frostfri vinteropbevaringsrum i drivhuset og holder alle pelargonierne med selskab - så må vi se hvornår vejrguderne synes de skal i jorden. :-)

Gartneriet Spiren er et fantastisk sted og jeg kan kun anbefale et besøg - her hersker en fantastisk stemning og gæstfrihed og det eneste man skal sørge for er at have god tid.

Besøg hjemmesiden her; www.gartnerietspiren.dk
 
Nyd dagen og haven - i en plet i solen er det faktisk næsten forår.

23 kommentarer:

  1. Tillykke med alle de smukke blomster :) Anne Gine

    SvarSlet
  2. Hej Trine

    Hvor har du fået nogle fine påskeklokker, jeg kan lige forestille mig hvordan du har gået op og ned langs rækkerne af de skønne påskeklokker.

    Jeg fik også mit gavekort i går, og har berammet mit Spiren besøg til sidst i april, hvor jeg alligevel skal til Sjælland.

    Hvor er vi bare heldige, vi to :)

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er virkelig heldige. :o) Det er jo ikke ofte man bare kan vælge uden at skulle tænke på prisen. Og det kan virkelig tage lang tid at vælge - så sæt endelig god tid af til besøget. :-)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  3. Skønne planter du har valgt.
    Ja I to var heldige, men det var fortjent :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - jeg vinder ellers aldrig noget som helst, så jeg føler mig ekstra heldig. .o)

      Slet
  4. Tillykke Trine, det er et smukt og dejligt digt, du har skrevet, så godt du vandt. Og, åhhhh, hvor er det nogle smuksakker du har valgt - jeg passer gerne, hvis du mangler plads. Har du overhovedet plads i din fine have? Nej, vel...:) Nå, misundelse er grim og jeg glæder jo faktisk på dine vegne, det ved du. Jeg troede ikke at det SÅ stort derude, det vist et farligt (dejligt) sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette. Hvor dejligt at få besøg af dig :o)
      Tak for de pæne ord om mit digt, det er en gammel evne jeg ikke troede jeg havde endnu, men se bare hvad chancen for en gevinst kan gøre. .o)
      Jeg skal sandelig nok huske dig hvis der skal passes nogle af de skønne - måske får de engang nogle smukke frølinger som du kan arve!!! Og ja, Spiren er et farligt sted, men også meget, meget hyggeligt.
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  5. Sikke en fantastisk høst. Jeg er sikker på at de kommer til deres fulde ret i din spændende have. Tillykke igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke, jeg ved lige hvor de skal stå, bedet er klar og det hele, men altså så lige en anelse dybfrossent........

      Slet
  6. Det må simpelthen ha' været en fest men også en kæmpe udfordring, at finde lige nøjagtig de allersmukkester planter. Men for hulen da, jeg tror vi er mange som gerne ville ha' været i dine sko... Tillykke med den skønne gevinst og de smukke planter som kom ud af det... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det var noget af en udfordring, og jeg var da også helt forvirret til at starte med - hvor skulle jeg dog starte og slutte???? Men så besluttede jeg mig for præcis hvilken type planter jeg gik efter og så gik det egentlig meget nemt. :o) Heldigvis var der the og kaffe på kanden og kage til de sultne, så mine ledsagere kom ikke til at kede sig alt for meget.
      Og tak for dit skønne indlæg på Havefolket om havebeklædning - jeg fik slet ikke kommenteret det, men hyggede mig gevaldig med at læse det. Og kom i tanker om de mange forskellige havejakker jeg selv har hængende alle vegne :o)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  7. Stort tillykke Trine, hvor er det nogle smukke valg du har truffet. Hvis det var mig der skulle vælge i det slaraffenland, så tror jeg måske jeg gik der endnu ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Heidi, hvis ikke jeg havde haft selskab af mand og søn kunne jeg såmænd også have været der endnu, så det var nok meget godt at de var med. .o)
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  8. Stort tillykke!
    Mon du kan vælge eller mon du må have alle sammen med hjem :o)
    Go' fornøjelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vibeke. det var ikke nemt at vælge, men det lykkedes da. :o)
      Mange hilsner

      Trine

      Slet
  9. Hej Trine.Hvor må det være dejligt bare at kunne vælge det som man synes ser smukt ud.Men skønne blomster du har valgt.
    Jeg regner med at du viser hvor du planter alle dine blomster,når du kan komme i jorden.
    Tillykke med din fine præmie......den er velfortjent
    Rigtig god påske til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Tak skal du have - jeg er også meget glad for dem. Og jeg viser naturligvis hvor de skal bo, når deres kommende hjem er tøet op. :o)
      Også rigtig god påske til dig.
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  10. Hej Trine
    Hvor er de smukke, jeg kan godt forstå, at det har taget lang tid at vælge dem ud.
    Pas godt på dem indtil du kan få dem i jorden.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Du kan tro jeg passer på dem - og nyder dem hver dag. Har endda taget en del ind, så jeg kan gå og kigge på dem herinde også.
      Mange hilsner

      Trine

      Slet
  11. Kære Trine,
    Tillykke med præmien, jeg synes det var meget velfortjent at du vandt. Godt nok havde jeg selv deltaget, men pyt da med det. Sikke smukke planter du har valgt! Herligt at du og din familie kunne gøre en tur ud af det. Nu vil jeg gå ind og kigge på gartneriets hjemmeside ...
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias
      Tak skal du have. Dit bidrag til konkurrencen var nu også fint - du formulerer dig altid smukt. :o)
      Og det var såmænd din hjemegn jeg kom fra da vi besøgte Spiren, min mor bor nemlig i Otterup og det var på vej hjem herfra vi kørte forbi.
      Mange hilsner
      Trine

      Slet
  12. Stort tillykke... Det var en utrolig skøn præmie. Jeg ville også elske at få lov at shoppe løs i alle de smukke blomster - og du har bestemt valgt de aller smukkeste :-)
    Rigtig god påske.
    Knus Susan

    SvarSlet