Vinterhvidt vidunderland

Det er en kold tid vi lever i pt. og længslen efter lys og forår vokser dag for dag - det bliver skønt at kunne komme i haven og lave noget igen, skønt når det ikke kræver indpakning som til en længere ekspedition når der skal hænges vasketøj op, skønt at kunne suge solen til sig i en havestol uden 10 uldtæpper og et bål til at varme tæerne, skønt at kunne boltre sig i haven som en ko der langt om længe kommer på græs - kåd og sprælsk af glæde............jo, der er mange ting der bare er sjovere og nemmere når temperaturen stiger og solen varmer.

Men hvis ikke vi havde vinteren ville vi sikkert ikke nyder det så meget som vi gør, og jeg er absolut ikke "vinterhader".

Vinteren har også sin charme og det er nu haveplanerne er fuldstændig vilde - for de er kun i tankerne og giver hverken økonomisk lavvande eller øm ryg af at grave - det er nu de levende lys og ilden i brændeovnen nærmest skriger på en god bog og en læser der kryber sammen i hjørnet af sofaen - det er nu gryderetterne der har simret i timevis smager allerbedst - og ikke mindst er det nu det hele kan være et vinterhvidt vidunderland.

Rent eventyrland for poetiske sjæle som undertegnde.

Jeg elsker at gå tur i vores lokalområde på denne tid af året, og her vil jeg præsentere jer for lidt af det smukke det har været muligt at nyde 200 m. fra min indkørsel gennem de seneste uger.

God tur.

Husk at nyde vinteren, mens den er her - lige om lidt får vi dæleme travlt........ ;o)

Havemennesker i vinterhi

Det er næsten en måned siden der sidst har været et indlæg fra mig her på bloggen. Ikke fordi der ikke har været noget at skrive om, men fordi der er så meget andet energien skal bruges på. Det er der også i den aktive del af haveåret, men energien er ikke helt den samme i disse mørke, kolde tider. Og derfor må den prioriteres benhårdt.

Jeg kan på mange haveblogs læse at jeg ikke er den eneste der ikke har den store energi på denne årstid, der er ganske mange der har det som jeg.

Og hvem ved, måske er det fordi vi havemennesker i den grad er i et med den have vi elsker så højt? At vi om vinteren suger al kraft og energi ned i rødderne for at sikre overlevelsen, lader vores ydre fremstå dødt og gråt, går i hi og venter på forårets milde vinde og solens livgivende stråler?

 

 

Så vi igen en dag kan bryde frem fra vinterhiet som en lille spire.

 

 

En spire der vokser og vokser ind til den beskyttende kappe lidt efter lidt glider af

 

og vi igen viser vores sprudlende, energifyldte jeg, der higer mod solen og varmen og gavmildt spreder vores små frø af haveglæde omkring os?

 

Måske er det sådan det er? Jeg ved i hvertfald at indlæggene her på bloggen sikkert ikke bliver mange i de næste måneder, for rødderne skal spare på energien.

Rigtig glædelig jul til jer alle i blogland.

Tyvstart

Her på matriklen starter jul den 1. december og ikke før. Et princip jeg ikke helt kan forklare, men sådan er det nu engang.

Alligevel kan man jo ind i mellem fristes til at tyvstarte og det gjorde jeg så i dag.

For første gang i mit liv har jeg bundet en krans og i år bliver adventskransen så rent faktisk en krans.....................det plejer mere at være en adventsdekoration, da jeg har et eller andet med kranse.

Der skulle kun en 4-5 forsøg til før det begyndte at ligne noget og helt tilfreds er jeg ikke, men jeg kan vel ikke forvente at kunne binde en perfekt krans uden at have prøvet det før, så set i det lys er resultatet ok.

Nu ligger den 'på køl' ind til næste weekend hvor den skal pyntes, jeg ved ikke helt hvordan, men noget med noget sølv og hvidt.

Og så kastede jeg mig også ud i en hulens masse hyacinter som jeg fik af min far og hans kone i sidste weekend.

Her er de i 'rå' udgave, hvor jeg sætter dem sammen med mos i forskellige skjulere. Efterfølgende er de blevet pyntet forskelligt, men det foregik først efter mørkets frembrud, så det må I tænke jer til. Nu venter jeg så bare på at de springer ud.............for så må jeg nok sætte dem udenfor, jeg får nemlig desværre hovedpine af duften..............

Og her er så dagens samlede produktion af helt og aldeles utidig juledekoration.

Og så slutter jeg med et par af de virkelig seje i haven som stadig holder skansen.

En enkelt pelargonie holder ud i sin krukke på terrassen.

De skønne stedmoderblomster har blomstret
uafbrudt fra forsommer til nu.

Tvillingeblomsten er også stadig med i sin krukke.

Og her er det den engelske rose redoute, som dog er ret farveløs
på denne tid af året.

 God weekend til jer alle.

Genbrugsguld

Lige nu er det muligt at finde det pureste guld derude i haven og stort set alle andre steder man færdes. Det ligger og skinner allevegne, eller klamrer sig stadig til den vært der har produceret det.

Og det skal samles op og genbruges - det er genbrug i højeste potens for alle os havenørder.

Men inden da skal det nydes, for smukt et det, særligt på en solskinsdag som denne - hvor jeg har fri (hvor heldig har man lov at være....), og kan gå rundt derude og svinge haveredskaberne, få sat hak ved alle de mange gøremål som stadig udestår (hvor blev tiden dog af, kan det virkelig være december om et øjeblik????????) og lave noget af det der er ren bonus.

Og imens nyder jeg det  guld jeg er omgivet af og fordeler det med rund hånd blandt havens mange bede.

Nyd efteråret derude - snart er det december, og det skal også nydes, men på sin helt egen måde.

 

Som efteråret dog hastigt skrider frem

Efteråret raser derude i disse dage, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Og det der er begge dele.
Som fx havearbejdet.

Nu er det så mørkt om eftermiddagen at der ikke er tid til havearbejde i hverdagene - så heldig er jeg i hvertfald ikke - og det indebærer et afsavn, men også en glæde og en mulighed for at fordybe sig i andre spændende gøremål.

Vi må jo huske at vi ikke blot er have-mennesker, men også alle mulige andre slags mennesker og dem bliver der bedre plads til når haven ikke fylder det hele.

I weekenden har have-mennesket så frit spil og kan give den gas med al den oprydning der endnu engang kom bag på mig, nussen om de kære planter i vinteropbevaring, opgravning af de hedengangne dahliaer, dækning af bede med de mange skønne blade fra havens træer og bare at gå og nyde at haven trods frostens indtog stadig er grøn og dejlig at være i.

Og i den netop forgangne weekend var efteråret som det nu er bedst - med klar blå himmel, solskin og krystalklar luft. Så er det en fornøjelse at være i haven.

Frosten tog glansen af mange af de smukke derude. Pludselig en morgen have de før så stolte kavalerer bøjet nakken.

De skønne sommerblomstbede der før var fulde af farver var blevet brune.

 

 



Men der er også meget grønt endnu og kombinationen af det brune og det grønne holder jeg meget af.

Tager man de tykke briller på er der stadig små blomstrende indslag - enkelte af havens skønheder nægtede at bukke under for kong frost - eller måske står de bare og luner sig lidt på naboernes bekostning?

En lille astrantia i blomst lykkedes det at finde.

Og den lille drejeblomst som jeg tidligere
viste i knop.

Lavendlerne vil stadig være med, mens
kløveren i krukken bagved ikke overlevede.
Bemærk den meget grønne hosta, hvorfor står nogle
hostaer grønne endnu mens andre har takket
af for længst?

Roserne giver heller ikke op så let, men det plajer de nu heller ikke at gøre.

Til sidst vil jeg bare ønske dig en dejlig dag - måske i haven?? - på denne grå dag kan vi lige tage en reprise af solens skønne humørspredning fra weekenden.

Solen kigger ned mellem birketræet stadig ret
grønne blade - men man aner nu det skær af guld
der står omkring det.