Som fx havearbejdet.
Nu er det så mørkt om eftermiddagen at der ikke er tid til havearbejde i hverdagene - så heldig er jeg i hvertfald ikke - og det indebærer et afsavn, men også en glæde og en mulighed for at fordybe sig i andre spændende gøremål.
Vi må jo huske at vi ikke blot er have-mennesker, men også alle mulige andre slags mennesker og dem bliver der bedre plads til når haven ikke fylder det hele.
I weekenden har have-mennesket så frit spil og kan give den gas med al den oprydning der endnu engang kom bag på mig, nussen om de kære planter i vinteropbevaring, opgravning af de hedengangne dahliaer, dækning af bede med de mange skønne blade fra havens træer og bare at gå og nyde at haven trods frostens indtog stadig er grøn og dejlig at være i.
Og i den netop forgangne weekend var efteråret som det nu er bedst - med klar blå himmel, solskin og krystalklar luft. Så er det en fornøjelse at være i haven.
Frosten tog glansen af mange af de smukke derude. Pludselig en morgen have de før så stolte kavalerer bøjet nakken.
De skønne sommerblomstbede der før var fulde af farver var blevet brune.
Men der er også meget grønt endnu og kombinationen af det brune og det grønne holder jeg meget af.Tager man de tykke briller på er der stadig små blomstrende indslag - enkelte af havens skønheder nægtede at bukke under for kong frost - eller måske står de bare og luner sig lidt på naboernes bekostning?
En lille astrantia i blomst lykkedes det at finde. |
Og den lille drejeblomst som jeg tidligere viste i knop. |
Lavendlerne vil stadig være med, mens kløveren i krukken bagved ikke overlevede. Bemærk den meget grønne hosta, hvorfor står nogle hostaer grønne endnu mens andre har takket af for længst? |
Roserne giver heller ikke op så let, men det plajer de nu heller ikke at gøre. |
Solen kigger ned mellem birketræet stadig ret grønne blade - men man aner nu det skær af guld der står omkring det. |
Ja vi må sige, at det var lidt af en nedtur med dagen i dag, efter den skønne dag i går, men jeg synes tit, at det er skønt vejr en dag og dårligt den næste. Sådan har det været meget i efteråret.
SvarSletMen heldigvis finder vi på andre forsømte gøremål indendøre eller også har vi bloggene og havebøgerne, det er jo også dejligt.
Ja på trods af, at kong frost har været forbi, så er det dejligt at vi endnu kan finde lidt blomster i haven at glædes over.
SvarSletHar det som dig, at jeg ikke når i haven i hverdagen. Nåede dog lige en lille time i dag efter jeg var styrtet ud af "arbejds-døren". Men det er vist også sidste gang, at jeg når det i år.
Hvor har du ret; man er mange andre slags menneske end havemenneske. Man skal bare lige finde tid til det. Jeg er for eksempel ved at transformere mig til et strikkemenneske. Det sker hvert år i takt med temperaturens retræte. Heldigvis går det hurtigt over, når foråret igen banker på.
SvarSletHej Trine.Ja! i dag har det været et skønt vejr.Og jeg har fået lavet en masse i haven.lagt løg i krukker og sat alle krukkerne i drivhuset for vinteren.Men jeg kan godt forstå at man ikke kan nå noget på hverdage,når det er mørkt når man kommer hjem.God aften til dig Jette
SvarSletDine ord kunne have været mine. Det bliver ikke til meget have i hverdagen. De lyser timer bliver brugt på arbejde, men til gengæld er jeg nok mere nærværende indendørs, og der bliver altså lavet bedre mad her i huset om vinteren ;-)
SvarSletJeg nød også weekendens vejr i haven, og jeg satser faktisk på en halv fridag i morgen. Der skal lægges løg.
Tak for kommentarerne allesammen. Det er altid dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der ikke når alt det have jeg stadig gerne vil. Men så bliver weekenderne så meget mere intense. Ina: madlavningens kvalitet stiger også noget her i huset om vinteren - eller måske ændres den bare, nu hvor vi ikke længere bare lige kan smide alt godt fra salatbedet i en skål. Så skal der simremad og rodfrugter på bordet.
SvarSletNyd det I af jer der kan komme ud i haven, det er dejligt milde dage lige nu - men gem lidt til os andre i weekenden. :o)
mange hilsner
Trine
Hej Trine
SvarSletJa, der ikke meget tid til haven i de lyse timer, men den er nu så meget skønnere i weekenden så.
VH Nina