Alligevel kan man jo ind i mellem fristes til at tyvstarte og det gjorde jeg så i dag.
For første gang i mit liv har jeg bundet en krans og i år bliver adventskransen så rent faktisk en krans.....................det plejer mere at være en adventsdekoration, da jeg har et eller andet med kranse.
Der skulle kun en 4-5 forsøg til før det begyndte at ligne noget og helt tilfreds er jeg ikke, men jeg kan vel ikke forvente at kunne binde en perfekt krans uden at have prøvet det før, så set i det lys er resultatet ok.
Nu ligger den 'på køl' ind til næste weekend hvor den skal pyntes, jeg ved ikke helt hvordan, men noget med noget sølv og hvidt.
Og så kastede jeg mig også ud i en hulens masse hyacinter som jeg fik af min far og hans kone i sidste weekend.
Her er de i 'rå' udgave, hvor jeg sætter dem sammen med mos i forskellige skjulere. Efterfølgende er de blevet pyntet forskelligt, men det foregik først efter mørkets frembrud, så det må I tænke jer til. Nu venter jeg så bare på at de springer ud.............for så må jeg nok sætte dem udenfor, jeg får nemlig desværre hovedpine af duften..............
Og her er så dagens samlede produktion af helt og aldeles utidig juledekoration.
Og så slutter jeg med et par af de virkelig seje i haven som stadig holder skansen.
En enkelt pelargonie holder ud i sin krukke på terrassen. |
De skønne stedmoderblomster har blomstret uafbrudt fra forsommer til nu. |
Tvillingeblomsten er også stadig med i sin krukke. |
Og her er det den engelske rose redoute, som dog er ret farveløs på denne tid af året. |
God weekend til jer alle.
Ja ja det er du da sluppet godt fra, jeg kan bestemt ikke gøre det bedre, jeg har heller ikke prøvet.
SvarSletJeg har samme princip som dig, ikke før 1. december, vi får rigeligt med jul i forvejen. Dog tror jeg lyskæderne kommer op om en uge, men så er det jo også d. 30.11. så det er tæt på.
Mon der er ret mange, som kan tåle hyacintduften inde, jeg tvivler. Jeg er ellers ikke sart med dufte, men hyacinter er for skrappe selv for mig.
Hilsen Lisbeth
Det er da en smuk krans. Den kan du godt være stolt af :-)
SvarSletJeg synes bestemt den er fin din krans. Jeg siger som Lisbeth næste week-end starter vi med julelysene. Men hyacinter er da ikke kun jul, dem kan man da have i hele vinterhalvåret.
SvarSletJeg elsker duften af hyacinter men gemalen kan godt synes, de bliver for meget, så må de en tur i udestuen eller udenfor.
Jeg deler helt din holdning om jul og december. Det er godt at jule, men det har altså en tid. Esther er begyndt at efterspørger julepyntning her hjemme, så i år må jeg nok gøre lidt mere ved det. Jeg plejer at slippe afsted med et enkelt kalenderlys og en flok Georg Jensen juleuroer. Det kommer vist ikke til at slå til i år. Måske skulle jeg kaste mig over kransebinding. Din ser rigtig flot ud.
SvarSletGodt gået med kransen!
SvarSletHer er jeg nøjagtigt lige så julestriks, og først når ungerne vågner 1. december er der julepynt, lille juletræ på trappen og pakkekalender hængt op. Julen må gerne være noget helt særligt og intenst (og ikke allerede opstartes i oktober!).
Men forberedelser i det skjulte må jo startes inden december og jeg hygger mig med disse hemmeligheder. Adventskransen er jo ofte også allerede blevet tændt i november, selvom det i år ikke er gældende...kan dog som dig godt gå i god tid inden og overveje årets jule-farver til adventskransen især.
Mange lørdagshilsner fra
Katinka
Hej Trine.Den er da blevet flot din krans.Og Hyacinter hører julen til.Og når kransen bliver pyntet med hvidt og sølv...
SvarSletså er der ikke et øje tørt.
God dag til dig Jette