Sikken dejlig dag det er i dag

Når nu jeg dag efter dag står op og må spejde forgæves efter, det med længsel ventede, forår, kan ovenstående mantra ind i mellem hjælpe humøret lidt på vej - hvis det bare gentages tit nok mens jeg strider mig gennem sne og blæst...........

Og det ER jo trods alt dejlige dage vi har, selv om kong frost nægter at abdicere og lade varmere kræfter komme til - vi kan selv gøre dagene til noget særligt hvis vi vil.

 I dag konstaterede jeg, at jeg vandt et gavekort til Spiren i forårskonkurrencen på Havefolket. Og DET var simpelthen bare en fantastisk opdagelse som ikke kunne andet end gøre det til en god dag.

Straks er jeg begyndt at drømme om hvad jeg skal bruge gavekortet til - og der er jo åbent hele påsken, så mon ikke en lille tur til Spiren kunne presses ind i programmet? Jeg havde egentlig tænkt mig at påsken skulle bruges til havearbejde...............men den aktivitet har vejrguderne aflyst. Når jeg har fået valgt mine nye planteboere skal de nok blive præsenteret her på bloggen.

Og så vil jeg lige bringe et stort tak til jer der stemte på mit digt - jeg er virkelig stolt og beæret. :-)

En anden grund til at dagene er dejlige er, at uanset frost og sne derude så spirer og gror det indenfor i vindueskarmene, se bare her:

Edderkoppeplante

Klokkeranke

Hvide solsikker - de behøver faktisk ikke forsiring, men
jeg vil gerne have dem i krukker

Cremefarvet tallerkensmækker

Nu håber jeg bare det hele overlever det lidt sparsomme lys indendøre ind til der kommer en smule varme så det kan flyttes ud.

 Og så kan jeg afsløre at vi ikke er de eneste der længes efter forår - det gør denne lille fyr vist også. Eller måske vil han bare gerne have fyldt op i foderlageret.........

Husk det nu når vinteren synes evig - sikken dejlig dag der er i dag! :o)

Jeg er bare stolt

Mit bidrag til konkurrencen på Havefolket er blevet udvalgt til finalen og jeg er simpelthen SÅ stolt. Nu håber jeg selvfølgelig også på at vinde en præmie, men alene nomineringen har nu været lidt en præmie i sig selv.

Her kan du læse mit bidrag - et lille forårsdigt hvor jeg har forsøgt at beskrive den der udefinerbare fornemmelse af forår.

Forår er

Eksplosion i grønt med strejf af gult

En snert af duft

En særlig fornemmelse i kølig luft

En udefinerbar lyd af fuglesang og børnestemmer

En boblende, brusende fornemmelse

I Hjerte og sjæl

Som frigivne køer den første dag på græs

Forår er

Spæde spirende løfter om overvældende frodighed

Kriblende krablende bevægelser

Over og under jord

Den første mariehøne i solens varme stråler

De første blades spæde krøllede liv

Svulmende knopper på buske og træer

Som varsel om blomstrende festfyrværkeri

Forår er

Et spændingsfelt af ny energi

I hoved og krop

I jord og vand

Tid til planlægning

Tid til drømme

Ømme rygge og ru hænder

Sorte negle og brusende lykke

Forår er

Overvældende træthed

I krop og sjæl

Efter kåde dage med rive og spade

Livgivende varme

I krop og sjæl

Den første sol i en lun krog

Omgivet af have i krop og sjæl

Forår er

Som champagnebobler i mit indre

Så proppen truer med at springe af

En ubændig trang til at komme

Ud Ud Ud

En oplevelse med nye dimensioner

En gentagelse som altid forandres

Forår er

Havens konger, dronninger og en enkelt prinsesse

Kongerne i haven er for mig de store, gamle træer. Dem der giver tag i haven, flimrende, kølig skygge på varme sommerdage, masser af gode blade til at dække havens staudebede  og fodre regnormene med. De der har stået her i generationer, set haven udvikle sig i hænderne hos mennesker både med og uden passion for have.

De byder på oplevelser hele året. Om foråret med deres små spæde blade i den mest fantastiske grønne farve - og for nogles vedkommende en fantastisk blomstring. Om sommeren når man kan ligge under kronen og kigge op gennem bladene på den blå himmel og de drivende skyer. Om efteråret når de fantastiske farver sætter ind og frugterne kan spises eller give mad til fugle og andre smådyr. Og om vinteren, hvor de står med deres majestætiske kroner og afslører hvor de gav læ til fuglenes redebygning.

Vi har tre store træer i haven, som stod her da vi flyttede ind, og jeg nyder dem hver dag året rundt. Her er hvordan de ser ud lige nu.

Først og fremmest er der birken. Et meget smukt træ, som dog besværliggør havedyrkningen i den del af haven ret meget. For en birk er KRÆVENDE - suger al vand og næring til sig. Men den får lov at blive stående, selvfølgelig gør den det. :-)

Jeg elsker at kigge op gennem birkens krone uanset årstiden.

I haven står også en kæmpe mirabel. Og den danner krone over mit lille skovbundsbed. Og giver skønne frugter, som dog også ind i mellem bandes langt væk, når de ligger på stien op mod huset og smatter ud. Eller giver hvepse en ordentlig kæp i øret, så de flyver fuldstændig ukoordinerede rundt til fare for omgivelserne. :o) Den bør skæres ned, for vi er altid lidt nervøse i stormvejr - vælter den bliver det lige ned i naboens soveværelse. Når den blomstrer er det dog som om vi glemmer alt om det............

Det sidste store træ er en røn. Som står diskret i et hjørne og troner med sine smukke blade og bær, som fuglene nyder godt af i efteråret. Og så danner den skygge over komposten som er placeret under den. At den tilmed faktisk er god at klatre i er bare endnu et plus, hvis man altså har en størrelse hvor man nyder at klatre i træer. :o)

I haven stod også et par dronninger da vi flyttede ind. Men det går jo altså ikke med så mange dronninger til et enkelt rige, så der er blot en enkelt tilbage. Den står meget centralt placeret i haven og på denne årstid er den fyldt med småfugle, for her hænger fuglekugler og under den fodres på jorden.

Og så er der prinsessen, hun er ikke helt så stationær som de andre, men heldigvis heller ikke for fin til en forårsrengøring i slottet. :o)

På denne årstid handler det ofte om de små vækster tæt ved jorden, men jeg synes nu også vi skal huske at nyde alt det der danner "skelettet" i haven - de store konger og dronninger.

Øjebæer og sommerblomster

I weekenden blev de første sommerblomster sået i lune, skønne omgivelser i drivhuset. Herefter blev de båret ind i soveværelset, hvor de står på gulvet og nyder godt af gulvvarmen. Og jeg skal da ellers love for at nogle af dem har travlt, for der er allerede en del spirer.  

Og hvad så når de har spiret? Normalt ville de komme i drivhuset og stå ind til det bliver så varmt at de kan komme ud. De seneste år har det set nogenlunde sådan her ud:

De står i kapillærkasserne og bliver dækket med bobleplast om natten. Bliver det rigtig koldt tænder jeg et par bloklys i et par lanterner og stiller ind i mellem kasserne.

Men i år er der ikke plads i drivhuset (mere om det lidt senere i dette indlæg), så her bliver løsningen lidt anderledes.

Sidste efterår købte jeg denne usandsynligt grimme anordning for en rund 50'er i min lokale Kvickly.

Den pynter ikke ligefrem på terrassen, men den står til gengæld der hvor solen rammer allermest i løbet af dagen. Faktisk fra den står op og næsten til den går ned. Og her skal mine frølinger bo når de har spiret. Der bliver nemlig køligt, men lyst.

Konceptet er det samme, med kapillærkasser og bobleplast.

Der kan være 6 stk., men de sidste skal lige graves ud af rodebutikken, også kendt som drivhuset. Her kommer også mine småplanter fra Odenia til at træde deres barnesko.

Hele anordningen kan heldigvis pakkes sammen og gemmes bagerst i skuret når sommerblomsterne er flyttet hjemmefra.

Og hvorfor er der så ikke plads i drivhuset i år???

Fordi her har jeg jo gang i mit overvintringsprojekt. Og det udgør nok alligevel 'over-øjebæen' her på matriklen lige pt. :-)

Kønt er det dæleme ikke, men det virker!

Se bare her hvis jeg graver mig igennem de mange lag rockwool og bobleplast:

Her står en stor del af mine pelargonier, og andre planter og de har med ganske få undtagelser overlevet vinteren. De er begyndt at røre på sig, så vandingen er intensiveret og snart kommer der lidt gødning i vandet og pelargonierne skal have deres forårsklip.

Enkelte pelargonier er så glade for deres vinterhi at de blomstrer.

 Og denne smukke duftpelargonie som jeg ikke kan huske navnet på bliver jeg aldrig træt af at kigge på. Alle blade er unikke og supersmukke.

Som et eksperiment satte jeg en af mine krukkede kæmpeverbenaer til overvintring, og se nu her

Små spirer titter frem, så den får snart en større krukke og så er jeg spændt på hvordan den udvikler sig i løbet af foråret.

Også solbærsalvien har fart på.

Også de planter der har overvintret i den ikke frostfri del af drivhuset er begyndt at røre på sig. Det gælder fx esdragon og hortensiaer.

Hvordan det kommer til at gå med sommerblomsterne i deres øjebæ-hjem følger der mere om i senere indlæg. Nu vil jeg skynde mig ud og nyde den sidste eftermiddagssol i drivhuset. :o)

Foråret rører på sig

De sidste par dage har været helt fantastiske! Selvom det stadig er koldt derude har solen formået at vise sin styrke og varme lidt i en lun krog i læ for vinden.

I går sad jeg længe på en solbeskinnet plads på terrassen og bare sugede solens stråler til mig, mens jeg for mit indre øje så haven om bare et par måneder, i et farveorgie af sprøde grønne nuancer og blomsternes mange kulører fra helt sarte rosa til flammende pink.

Da jeg åbnede øjnene var haven stadig brun og vissengrøn, men går man i jordhøjde er der ingen tvivl om at foråret ER på vej og mine indre billeder nok engang skal blive til virkelighed.

DET er for mig et mirakel hvert år, at følge havens enorme udvikling over så kort tid, se det hele eksplodere og bare nyde det.

Her er nogle af de tegn på forår der findes derude lige nu.

Min weekend skal bl.a bruges på haveoprydning og såning af alle de skønne sommerblomster. Jeg håber du også får tid til at nyde din have.